CLAY – Keramikmuseum Danmark: Slow looking – omvisning i lavt gear

Kom med på en stille og rolig omvisning for maksimalt 8 personer på CLAY Keramikmuseum.

Sammen med en guide kigger vi på nogle få udvalgte værker, som bærer på en særlig god historie.   

Efter omvisningen drikker vi kaffe og får et stykke kage i CLAY’s gamle Café i havestuen.Før huset blev til keramikmuseum har den smukke havestue dannet ramme om mangen en fødselsdag, konfirmation og familiesammenkomst for Middelfarts borgere.

På CLAY vil der blive taget personligt imod jer. I vil få en kort introduktion til dagen, og guiderne vil følge jer på hele turen.  

Vi kommer til at møde tre værker. Når I har købt billet, vil I få tilsendt information om værkerne, så I kan forberede jer.

Arrangementet kommer til at vare ca. 1 time inkl. kaffe og kage og er velegnet for mennesker med demens og deres pårørende.

DATO OG TIDSPUNKT:

Onsdag d. 7. juni, kl. 14.00-15.00

og

Torsdag d. 22. juni, kl. 14.00-15.00

STED:

CLAY – KERAMIKMUSEUM DANMARK
Kongebrovej 42
5500 Middelfart

www.claymuseum.dk 

KONTAKTPERSON:

I tvivl om noget? Kontakt Helle Tengstedt på helle@claymuseum.dk eller tlf.: 2497 4322.

PRIS:

200 kr. for to personer. Prisen inkluderer entrébillet (2 for ens pris), omvisning samt kaffe/te og hjemmebagt kringle.  

TILMELDING:

Billetter kan købes ved henvendelse til gæste- og arrangementschef Helle Tengstedt på mail: helle@claymuseum.dk eller på telefon: 2497 4322

Vi bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse.