Når vi afholder julemarked den første weekend i december, er det med fokus på at gøre markedet demensvenligt. Fredag d. 1/12 udbydes der nemlig to forløb for borgere med demens og deres pårørende i den gamle købmandsgård Borgmestergården.
Forløbet vil i en rolig ramme introducere borgerne til, hvad et julemarkedet er, julens traditioner og hvorfor Nyborg har et julemarked. Efterfølgende er der fremvisning af genstande og smagsprøver.
Der er plads til 30 personer pr. forløb, og det hele er tilrettelagt således, at alle vil føle sig trygge ved oplevelsen.
DATO:
Fredag d. 1. december
STED:
Borgmestergården i Nyborg
PRIS:
Gratis
TILMELDING OG KONTAKTPERSON:
Du tilmelder dig hos Museumsinspektør Nicolai Knudsen på tlf. 23 96 85 82 eller mail: nin@ostfynsmuseer.dk. Henvend dig også til Nicolai, hvis du har spørgsmål om arrangementet.