Biblioteket Frederiksberg: Benedikte og biblioteket

Biblioteket byder en mindre gruppe beboere på Prinsesse Benedikte Plejecenter på en eftermiddag med bøger, musik og snak på biblioteket.

I samarbejde med vores gode genboer OK Fonden Prinsesse Benedikte Plejecenter, indbyder biblioteket til en rolig eftermiddag for plejecentrets beboere.

Biblioteket byder på rundvisning i vores flotte biblioteksbygning, der har stået ved Solbjerg Plads siden 1935, og så tager vi gode bøger ned fra hylderne, læser højt og lytter til musik. Undervejs er der god tid til at snakke sammen om det hele over en kop kaffe og en kanelsnegl.

Arrangementet er lukket og tilrettelagt særligt for beboere på Prinsesse Benedikte Plejecenter med udgangspunkt i deres præferencer, ønsker og behov.

Demensbog ‘Benedikte og biblioteket’ er en del af bibliotekets tilbud til mennesker med demens. Biblioteket har fået hjælp fra Mette Uldal (linoleumstryk), Anna Rieder (tekst) og Åse Eg (bogdesign) til at udarbejde en særlig demensbog, som lanceres i 2024. Demensbogen er støttet af Socialstyrelsen og laves i samarbejde med Friberg Formidling/Demensvenligkultur.dk, Kastanjahaven og OK Fonden Prinsesse Benedikte Plejecenter.

DATO OG TIDSPUNKT:

2. november, kl. 13.30-15.30

og

12. december 10.10-12.30

STED:

Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg

KONTAKTPERSON:

Har du spørgsmål? Skriv til litterat på Biblioteket Frederiksberg, Søren Langager Høgh: soho06@frederiksberg.dk

PRIS:

Arrangementet er gratis.

TILMELDING:

Arrangementerne er lukkede og tilrettelagt særligt for beboere på Prinsesse Benedikte Plejecenter.

Vi bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse.