De fleste kender Arne Jacobsens verdenskendte stole: Syveren, Myren, Svanen og Ægget. Men den danske arkitekt og formgiver har også skabt et sommerhus, som de færreste kender. Til dette arrangement kommer deltagerne med i Arne Jacobsens sommerhus, som står på Trapholt.
Det vil være muligt at mærke, røre og sidde, samtidig med at der bliver åbnet op for samtalen om design. Det er en rolig stund, hvor der er fokus på design og nærvær.
Vi skal også møde udvalgte værker fra udstillingen CONNECT ME, som handler om menneskers forhold til naturen. Der vil være mulighed for at røre og dufte, og sidde ved værkerne i længere tid. Der er fokus på at mærke efter; både det taktile og på, hvad værkerne gør ved den enkelte.
Vi tager imod deltagerne ved indgangen og går samlet (max 12 deltagere inkl. ledsagere) til omvisningens start.
DATO OG TIDSPUNKT:
Onsdag d. 12. april, kl. 10.30-11.30.
STED:
Trapholt
Æblehaven 23
6000 Kolding
KONTAKTPERSON:
I tvivl om noget? Kontakt Karen Bech, kbj@trapholt.dk
PRIS:
Arrangementet er gratis, når entré til museet er betalt.
TILMELDING:
Arrangementet er udsolgt.